Jul og nytår i gamle dage

Jule- og nytårstraditionerne i Brøndby var helt anderledes før i tiden. Men folk havde mindst ligeså travlt med at nå det hele før jul, som de har i dag!

I Brøndbyernes gamle landsbyer begyndte juleforberedelserne mange steder allerede i november, hvor man tog fat på juleslagtningen. Først gik det ud over lammene, og senere fulgte grise og ænder. I Brøndbyøster fortæller man, at byen genlød af grisehyl op til jul. En gårdmandskone fra Brøndbyøster husker den dag, hvor julegrisen skulle slagtes:

"Vi, der var børn dengang, var kede af, når de skulle slagte grisen. Det startede allerede dagen før, når der kom vand i den store gruekedel til at skolde grisen, og der skulle fyres op. Når vi vågnede ved syvtiden, hørte vi mor gå på træskoene ned til vognporten, hvor slagtningen skulle foregå. Hun kom gryn i en balje til blodet. Når vi så hørte grisen begynde at skrige, gemte vi os under dynen, indtil vi hørte mor komme tilbage med baljen med blodet - så kunne vi godt være med. Dagen efter kogte vi sortpølser - det var en dejlig oplevelse. Man måtte ikke drikke øl til, for der var en karl fra Herstedøster, der engang havde spist så mange pølser og drukket så meget øl til, at hans maveskind det sprak!

Når vi havde spist pølserne, skulle pigen ud på nogle af de andre gårde med pølser. Så vankede der kaffe og småkager og en drikkeskilling. Spegepølse har vi aldrig lavet, men vi lavede rullepølse, medisterpølse og finker. Det skulle spises i julen altsammen".

"Juleaften på landet".

Maleri af P. Olsen Ventegodt fra 1888. Motivet menes at stamme fra Højgården i Brøndbyøster

Den første gang, det var nymåne efter nytår, kaldte man "Nytårsny". Når man så denne første nymåne, skulle man sørge for at have et stykke brød eller en mønt i hånden, for så kom man ikke til at savne noget i det nye år.

Op til jul blev der holdt julefester. Det foregik f.eks. i foreningerne, som holdt juletræ for medlemmernes børn. De kostede ikke noget, og børnene fik en lille godtepose. Også på skolen var der juletræsfest, som var en stor oplevelse for børnene. Julestadset lavede man selv: Engle, kræmmerhuse, hjerter, kurve med krøllet hank og jacobsstiger blev fremstillet derhjemme. Også julebagningen skulle der tages fat på, og mange hjem havde deres egne, specielle opskifter. Man sagde, at hvis man gik en tur igennem Brøndbyøster, kunne man lugte opskrifterne fra hus til hus!

Juleaftensdag var meget travl, for alt skulle være klar til, at man kunne begynde julen om aftenen. En af bønderne fra Brøndbyvester har fortalt om juleaften: "Huset skulle gøres rent, og der skulle bages. Staldene skulle renses og spindelvævet fejes ned. Når det mørknedes, spiste vi et stykke sigtebrød, for vi skulle have malket, før vi spiste juleaftensmiddag. Den bestod af risengrød og klipfisk. Når vi havde spist, fik kreaturerne et ekstra julefoder, og nogle steder blev der sat mad ud til nissen".

At spise klipfisk til højtiderne var en gammel skik, der stammede helt tilbage fra den katolske tid. På egnen vest for København holdt den sig længere end andre steder, men gik dog efterhånden af mode og i stedet begyndte man at spiste det man havde på gårdene, og som blot skulle slagtes: Flæskesteg, andesteg eller gåsesteg. Klipfiskene var dog stadig på bordet mange steder nytårsaften.

Julegaver var ikke så almindelige, men børnene fik som regel én hver. De var dog mere beskedne, end de er i dag, og det var ofte praktiske ting, som Johannes Pedersen fra Brøndbyvester fortæller: "Min bror og jeg fik altid et par strømper og et par vanter, som min mor selv havde strikket. Mine søstre fik en dukke. Juleaften spillede vi kort. Det var noget der hed "sidste-stik", og den der vandt fik en pebernød. Når klokken var 11, fik vi syltede rødbeder, inden vi skulle i seng".

Juledag stod man tidligt op, for arbejdet i stalden skulle passes, selv om det var helligdag. Når dyrene var fodret, tog man fat på at spise den gode julemad. I Brøndbyøster kunne det f.eks. være ribbensteg med rødkål og sigtebrød til, der blev serveret efter morgenarbejdet i stalden. Til middag fik man så varm flæskesteg og æblekage og til aften det kolde bord med sylte og al slagtemaden.

Der var forbundet en del overtro med julen. I Brøndbyvester huskede man at slå kors for dørene for at holde troldtøjet ude. Man skulle også sørge for, at redskaberne kom i hus. Hvis ploven stod ude juleaften, ville det blive et dårligt år, troede man. I Brøndbyøster har en kone fortalt, at klokken tolv julenat, sagde man, at tyren snakkede med køerne, men da hun var barn, turde hun ikke liste ud i stalden for at høre, om det passede.

Juleaften kom hunden og katten ind i stuen, hvor de fik klipfisk og risengrød. Hvis hunden spiste risengrøden først, skulle karlen blive gift det følgende år. Også selve julemåltidet havde sine specielle regler. Hvis man tog nogle store skefulde af risengrøden, ville kornet få store aks til næste sommer. En af Brøndbyvesters bønder, der var barn i 1800-tallet, har fortalt, at i hans hjem skulle der altid være to lys på bordet og desuden to sigtebrød, anbragt lidt til venstre, hvor der var længst til bordenden. De lå ovenpå hinanden og blev ikke spist. Maden skulle blive stående på bordet hele natten.

Juledagene gik med at gå på besøg hos hinanden, og hvert sted blev der serveret julemad. Så det kunne være hårdt for maven at nå hele landsbyen rundt! Julen varede oprindeligt helt til helligtrekonger - tretten dage efter jul.

Nytårstraditioner

I Brøndbyøster har en gårdmandskone fortalt om nytåret i sin barndom:

"Man fik klipfisk. Så var vi ude at lave lidt ballade. Da vi havde slagtet julegrisen, gemte vi blæren som vi brugte til at lave en rumlepotte af. Den blev sat op på væggen og hængt til tørre. Blæren blev så spændt over en urtepotte, hvor der var en pind i. Når man trak pinden op og ned så lavede den larm. Man kunne også gøre en prop sort af sod, så peb det når man gned den mod noget. De unge mennesker lavede ballade - de løb med folks låger og smed potter på dørene".

I forbindelse med nytåret var der en del overtro. Man sagde, at Gildhøj - den broncealderhøj, der i dag ligger i haven bag ved Brøndby Rådhus - nytårsnat stod på fire pæle, og nisser og elverfolk dansede indeni den.

Den første gang, det var nymåne efter nytår, kaldte man "Nytårsny". Når man så denne første nymåne, skulle man sørge for at have et stykke brød eller en mønt i hånden, for så kom man ikke til at savne noget i det nye år.