Gravminder 1900-1920

I 1900-tallets første årtier var gudsfrygten langt mindre i landsognene. Gravminderne udtrykte nu først og fremmest status. En imponerende og massiv stil overskyggede mindre bemidlede folks gravminder på kirkegården.

Massive gravmæler og status	Søholmegård	Høvedstensgård
Borgernes kirkegård	Følg den Grå Rute!	Fornemme grave nær kirken
Gravene blomstrer endnu	Døden og Fædrelandet	Mælkeforpagterens rose

TILBAGE TIL GRAVMINDER TIL ALLE TIDER

TILBAGE TIL BØNDER OG BORGERE I HVIDOVRE SOGN

Massive gravmæler og status

TILBAGE

TILBAGE TIL SOGNERÅDET OG TILFLYTTERNE

På Hvidovre kirkegård kan man finde de massive gravminder over en Rentier, en Toldoppebørskontrollør og sågar en tømrermester Olsen fra Valby.   De imponerende familiegravsteder fortæller om en tid, hvor titler for alvor talte.		Hvidovreslægterne	Rentieren
Velstillede gårdejere og borgere i sognet havde frit råderum til at bestille særprægede indramninger og befæstninger af deres gravsteder. Familierne havde indflydelse gennem deres formue eller kontakter til sognerådet.   Klik her for at læse om sognerådet og dets indflydelse på gravstedernes fordeling.		Søholmegården	Tømrermesteren
TILBAGE TIL SOGNERÅDET OG TILFLYTTERNE

Rentieren

TILBAGE

Hvidovre Kirkegårds eneste mausolæum står tungt og lidt fremmedartet op mod den nordlige kirkegårdsmur blandt de borgerlige gravmæler. Det imposante bygningsværk er sat som minde af et gårdmandspar, som ønskede et eftermæle, der kunne ses.   Hverken Martin Petersen Kjellerup eller hans hustru var lokale, og det kan måske forklare, at de valgte en gravskik, der var så fjern fra den lokale gravstil med strenge sorte granitsten.		Rentieren rejste et mausolæum
		Besøg bøndernes populære klassiske gravminder i Hvidovre Sogn.
Hvorfor et kostbart mausolæum?   En mulig kontant årsag til det store byggeri kan søges i opførelsesåret. Under 1. verdenskrig tjente flere danske landmænd styrtende med penge på at sælge sekundaprodukter til det tyske krigsmarked.   Andre tjente samtidig på udstykning af landbrugsjord. Udstykning var også meget udbredt i Hvidovre sogn.   Bygningen er af munkesten og har egetræsdør inspireret af Danmarks middelalder og fortidens byggematerialer.   Læs mere her om gravminder, der udtrykker fædrelandskærlighed.		I mausolæets murværk er indsat inskriptionstavler i hvid marmor med Kjellerups titel af rentier.

Gravstedet kostede 1200 kroner   En tavle i mausolæets indvendige nordgavl oplyser, at pengene til vedligeholdelse af gravstedet er indbetalt til Frue Kirke i København som ejer af Hvidovre Kirke.   TILBAGE

TIL DETTE GRAVSTEDS VEDLIGEHOLDELSE ER TIL FRUE KIRKE I KJØBENHAVN SOM EJER HVIDOVRE KIRKE INDBETALT ET LEGAT STORT 1200 KRONER.

Toldoppebørskontolløren

 TILBAGE

Over toldoppebørskontrollørs Møllers familie er der rejst en imponerende stor kampesten. Den er flankeret af to mere beskedne tavler sat over ægteparret Møller og over to afdøde børn.   Gravmælet fra 1908 er af stor bevaringsværdi på grund af gravstedets indretning som et patriakalt familiegravsted. Gravmindet skal udtrykke pomp og pragt - og ikke mindst prestige.   Den nye stil i 1900-tallets gravminder viser sig i familens valg af grå rustik granit. Kampestenen var det nationale symbol på Danmarks bondenatur.     Gravstedet er godt befæstet!   Gravstedet er afgrænset af 13 svære jernkædeforbundne rustikke steler, som omringer den dominerende gravsten over familiens mandlige overhoved.		Klik på billedet - besøg Hvidovres familiegravsteder.
Den store gravsten er udsmykket med et hugget relief, der forestiller et konsekrationskors rammet ind af et tov. Et sådant kors var symbol på middelalderens kirke og også et udtryk for nationalfølelse.   Læs mere om toldoppebørskontrolløren og andre borgerlige erhverv i Hvidovre Sogn her. Besøg også borgernes kirkegård.     Besøg flere konsekrationskors på Hvidovre Kirkegård - klik på billedet.		TILBAGE

Laura Søholm fra Søholmegård

TILBAGE

Gravmælet ligger et stenkast fra kirkemuren og Rytterskolen fuldender billedet af familien fra Søholmegård i Vigerslev.   Her er der tale om tredje og fjerde generation af den gamle Hvidovreslægt fra Søholmegård. Gårdejer Lars Jensen bærer navn som sin farfar og fortsætter dermed den førnævnte patronymikonskik.   Næste generation, datteren Laura Kirstine, bærer efternavnet Jensen-Søholm, hvilket viser, at de danske gårdnavne i anden halvdel af 1800-tallet begyndte at blive til slægtsnavne.		Lars og Birthe Jensen født Thomsen i deres stuer på Søholmegård.
Gravstedets massive kæder   Gravstedet fra 1911 er afgrænset af 13 massive jernkædeforbundne granitsteler med pyramideformede toppe. Gravstedet er ret grundigt indrammet og derfor typisk for perioden 1900-1920.   Gravmindet er ellers typisk for Hvidovres gårdejeres gravskik. Selve stenen er et klassisk gravminde - en obelisk af rød granit med blankpoleret front og et gråmalet latinsk kors indhugget i spidsen.		Besøg familiens generationer fra 1700tallet ved at klikke på billedet.

TILBAGE

Høvedstensgården

TILBAGE

Christen Nielsen var ejer af Høvedstensgården i Hvidovre til sin død i 1918.    Birthe Marie Nielsen overtog gården efter mandens død i 1918. Gården var i sønnen Jørgen Andreas Nielsen  besiddelse frem til 1935.   Gravmindet er rejst 1918. Gravstedet bør bevares for eftertiden på grund af den smukke placering af et traditionspræget bondegravmæle.   Gravstedet ligger på den ældste kirkegård tæt ved kirken.   Christen Nielsen fulgte landsognets gravskik, som havde rod i landsognets traditioner fra det forrige århundrede.   Gravminder i 1800-tallet var ofte lodretstående sorte granitsten -poleret over det hele så den stod spejlende blank - nøjagtig som  gravmindet over Høvedstesgårdens ejer.		Gravminde i gammeldags stil over ejer af Høvedstensgården, Christen Nielsen. Et forgyldt latinsk kors er indhugget i spidsen af stenen.     Oplev landsognets gravskik - klik på Gravminder 1850-1900
Gårdens historie   I 1935 købte Hvidovre Kommune gården med redskaber og besætning. Kommunen byggede et kommunebibliotek og anlagde et vandværk på gårdens jorder.   Hvidovre Rådhus ligger på gårdens jorde idag. Sygekasse og posthus kom også til.     En gammel gård   Gården fik sit navn i 1779 efter, at den blev flyttet ud fra Hvidovre landsby under landboreformerne.  Før da hed den blot gård nr. 13.   Gårdens historie daterer sig med sikkerhed tilbage til 1664.   Den første ejer af gården var Hans Westesen, som havde gården frem til 1779. Hans enke, Anne Christensdatter, overtog gården.		Høvedstensgårdens sorte sten ses til venstre i billedet.   Overfor den gule Rytterskole ligger den ældste del af Hvidovre Kirkegård - klik på billedet og besøg de gamle bondeslægters gravsteder.       Høvedstensgården 1905

TILBAGE

Danske symboler på gravminderne

TILBAGE

På Hvidovre Kirkegård findes en del gravminder med nationalromantiske dekorationer og udskæringer, der udtrykker ejerens fædrelandskærlighed.   Nationaldigteren Adam Öhlensschaelger inspirerede til 1800-tallets danske romantiske dyrkelse af danskheden og til de første kongelige udgravninger af gravhøje og oldtidsminder.   Fortiden i det danske rige blev set som nationens rod, og en levende interesse spirede for folkeviser og middelalderens germanske sagn.		Klik på billedet og besøg toldoppebørselskontrollørens indvielseskors.
Fædrelandets natur   Naturens symboler skulle være til minde om Nordens fauna og landskaber. På billedet til højre ses et relief på et gravminde fra 1914. Relieffet forestiller sammenbundne tulipanstængler.   Danske kirkegårde skulle efter Folkekirkens ønske være en grøn mindehave.

Indvielseskors og tulipaner

Ejeren af Spurvegården Jens Larsen og den gode borger Peder Jørgen Jensen gravminder er prydet med indvielseskors.   Indvielseskors kaldes også konsekrationskors, af det latinske ord consecratio. I den historiske middelalder blev korsene rejst, når kirkerne indviedes.   Indvielseskors er et udtryk for dyrkelse af det germanske og nordiske og forkastelse af fransk empire efter napoloenskrigene, som tilførte Danmark og København det svigende nederlag i Slaget på Reeden og Københavns bombardement i 1801.		Spurvegårdens konsekrationeskors
Tulipanen   Tulipanen er et symbol på det danske landliv, da den var alminelig i bondehaver fra ældre tider. Tulipanen er tillige et symbol på Hedeboegnen, der grænsede op til Hvidovre Sogn.   Der knytter sig dog endelig også en forestilling fra den danske folketro til tulipanen - dens spraglede blomster varslede død i gamle dage.   Peder Jørgen Jensens sten rejstes i 1914. Foruden tulipaner er et indvielseskors indhugget i stenens top.		Tulipan på Peder Jørgen Jensens familegravminde

TILBAGE

Gravminderne blomstrer endnu

TILBAGE

Hvidovres gårdejere og borgere lod langt op i 1900-tallet deres gravminder pryde med 1800-tallets romantiske dekorationer fra naturens verden.   Planter og blomster henledte beskuerens tanker til Paradisets Have og til den afdødes gode egenskaber.   Få mere at vide om naturromantikken som var så populær på 1800-tallets kirkegårde. Klik på billedet til højre
Slægten Bonavent   Slægtens klassiske gravmæle er såkaldt cippus med to spidser i hver side af toppen. Gravmindet er udsmykket med en masse detaljer og krummelurer.   Slyngornamentik i blomstermotiv er indhugget i relief - blomster er et symbol på de efterladtes hengivenhed.    Stenen havde oprindeligt et kors i toppen, men dette er nu afbrækket - læs mere om Hvidovre Kirkegårds forsvundne kors.   Stenen er udsmykket med akroterier - en ornamental prydelse i siderne. Stenen er af sleben hvid marmor, og den har på antik vis et forsænket rektangulært skriftfelt.
Familiegravstedet   Slægtsnavnet gik fra far til søn i generationer, og sønner blev døbt med fædrenes fornavn som efternavn.   Den gamle danske navneskik kaldes patronymikonskik af historikere. I 1837 køber Bonavent Jensen gården. I 1879 sælger han den til sønnen Niels Bonavent.		Klik på Niels Bonavents portræt - læs om slægtens og gårdens historie.
Torstensgård   Gravstedet ligger lidt for sig selv i midten af den del af kirkegården, der rummer flest borgergravsteder. Stenens top er udsmykket med en palmette, som er indhugget i relief. Palmebladenes betydning er dobbelt.   Palmette symboliserer palmen eller palmeblade, som betyder sejr i antikkens mytologi. Det er muligt, at palmetten er brugt som et evighedssymbol, idet palmen har lang levetid.   Palmeblade er også en bekendelse til den kristne tro. Da Kristus gik ind i Jerusalem i Påsken, kastede byens folk plameblade for hans fødder, derfor hedder en helligdag i påskeugen Palmesøndag.		Klik på billedet og læs om gården som blev til gartneriet Brasica.
Himmelporten   Gravmindet over smedemester Christen Pedersen fra 1911 er bevaringsværdigt, da det er et gravminde med en ganske særlig form.   Gravstenen er en smuk rundbuet stele af hvid sleben marmor - en opretsående gravsten af den såkaldte himmelporttype.    Himmelporten hentyder med stor tydelighed til Guds Himmerige. Symbolikken understreges af et forgyldt latinsk kors indhugget i stenen. Besøg også Mælkeforpagteren Wrem og rosen       TILBAGE

Mælkeforpagteren Wrem og rosen

TILBAGE

Et særligt erhverv for Hvidovre, mælkeforpagtere, opkøbte mælk hos bønderne og afsatte den i hovedstaden.   Alexis Eduard Wrem var i familie med Johan M. Wrem, ejer af Holmegården 1887-91.   I en folketælling fra 1890 nævnes A.E. Wrem, som husfader og mælkeforpagter og hustruen A.M. Wrem som husmoder.   Wrems gravminde på Hvidovre Kirkegård ses på billedet til højre. Gravmindet er rejst 1891 på Wrems familiegravsted.
Romantiske blomsterprydelser   Gravmindet over mælkeforpagteren er fra 1914. Gravstenen er udsmykket med romantiske blomsterdekorationer.    En blomsterkurv er indhugget i relief i en rundbuet niche nederst på stenen. En roset - eller en rose - er indhugget øverst.   Klik på billedet af blomsterkurven og læs om hvad naturromantikken egentlig stod for og om Antikkens guder og gudinder.		Klik på blomsterkurven og læs om naturromantik.
Rosens betydning   Rosen er et symbol på kærligheden, og den er en af gudinden Venus´ blomster. Men rosen er også et symbol på døden og på Jesu bloddråbe. Roser ses oftest på gravmæler over kvinder af og til sammen med andre blomster.         TILBAGE		Wrems roset