1850 - 1900 Orange  Rute

Følg gårdejernes gravskik i perioden 1850 -1900. Klik på billederne og læs om da folk i Hvidovre Sogn tog Københavnernes romantiske ide om sjælens evige liv til sig.   

TILBAGE TIL GRAVMINDER TIL ALLE TIDER

Familiegravstedet - i slægtens eje

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Gårdejerslægternes gravminder på Hvidovre Kirkegård skal indgyde respekt.    Slægtens eftermæle var derfor en investering i Hvidovre Sogn. Gravstederne er købt for 50 og 100 år frem i tiden.     Patriarkalsk gravskik   Hvidovre kirkegårds bevarede familiegravsteder har et let genkendeligt udseende.   Gravstederne har en stor opretstående gravsten i midten over slægten eller dens mandlige overhoved - omgivet af de næste generationers og familiemedlemmers mere beskedne tavler.		Harrestrupgårds slægtsgravsted    Det opretstående gravminde var stærkt inspireret af Oldtidens gravmonumenter.
Store gravsteder   Gårdejerne brugte deres fremstædende position i landsbysamfudnet til at købe gravsteder af en anseelig størrelse - besøg de store ejendomsgravsteder her.   TIL GÅRDE I HVIDOVRE   Der findes ikke nogen biografiske oplysninger om familien Reinhardt, men de købte deres gravsted på Hvidovre Kirkegård fra 1885 til 1980.

Gårdejernes store familiegravsteder

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Hvidovre sogns gårdejeres ejendomsgravsteder og gravminder er af massive størrelse. De var langt større end gravsteder over sogneboere, der ikke var jordbesiddere.    Husejer Jørgen Eliassens gravsted til højre viser tydeligt forskellen i størrelse – og i indflydelse og velstand.      Store gravsteder dyrest   Afgiften til kirken for et opretstående gravminde i sten var dyrest. At købe retten til så store gravsteder var noget kun sognets bedststillede kunne forestille sig eller havde råd til!   Til højre ses malermester F.R. Larsens familiegravsted. Gravstedet er en lille firkant sammenlignet med Engstrupgårdens indhegnede minihave!

Huseier Jørgen Eliassens gravminde - Valbys og Vigerslevs store gårdejergravsteder ses i baggrunden       Malermesteren            Gårdejeren

Gravsteder med beskedne tavler!   I løbet af 1800-tallet og optil 1920 var stentavler populære for børn og unge, især ugifte kvinder. Stentavlens lille størrelse gør fremstillingen hos en stenhugger mindre kostbar.

Veteranparret fra Krigen 1864   Toldoppebørskontrollørens børn   Malermester Larsens datter

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

1800-tallets milde død

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Hvidovre Sogns gårdejere ønskede at markere slægtens status ved at følge moden for begravelser blandt Københavns adel og borgerskab.   Det nye stående gravminde fortrængte forrådnelsen under jordoverfladen. I Paradisets Have var døden blot en mild afslutning på det jordiske liv.      Fortidens besværgelser var ikke længere  magtpåliggende.   Oplysningstidens reformer med skolegang for alle havde erstattet gamle myter om gengangere og det gamle syn på Døden.		TIL HVIDOVRE OG OPLYSNINGEN     Far Lars Jensens liggesten fra 1801 og sønnen Jens Larsens opretstående gravminde fra 1852.
Antikken og Romantikken   I 1800-tallet lånte man de gamle grækere og romeres tusindår gamle symboler fra naturens verden, når de dødes egenskaber skulle beskrives for gravmælets beskuere.    Tidens dekorationer blev optaget i landsbyernes folkelige kristendom og anvendt som billeder på kristendommens løfter om evigt liv.     TIL 1800-ÅRENES FAMILIEGRAVSTED		Klik på gravmindet fra 1853 og læs om Hvidovre kirkegårds første opretstående gravminde
TIL GRAVMINDER 1750 - 1850

Kirkegårdens første opretstående gravminde

TILBAGE TIL OPLYSNINGSTID OG LANDBOREFORMER

24 år efter Jens Larsen satte en liggesten over sin far, Gamle Lars Jensen fra Søholmegård, døde han selv i 1853.   Jens Larsen og hans hustru Benthe Marie Jørgensdatter fik rejst Hvidovre Kirkegårds første opretstående gravminder.     TIL SØHOLMEGÅRD
Oldtidens gravminder   På danske landsbykirkegårde blev det opretstående gravminde fra 1800 til 1850 særdeles populært.   Gravminderne var hævet over jorden som byernes antikke gravmode dikterede.    Stenene var ikke længere en advarsel om legemets nedbrydning i graven og ligstenens låg over gravens gru gik i glemmebogen.   Gravstenene i hvid marmor har trekantgavle og skal ligne gravminder fra Oldtidens Rom  - en cippus. Men hvorfor?		Klik på billedet og læs om ligstenen og gengangere!
Neg, kornaks og olivengren   Ægteparrets gravminder er prydet af planterelieffer - symboler på Antikkens guders egenskaber og kundskaber. Men planterne havde samtidig en kristen betydning i landsogne som Hvidovre!   Gudsfrygten på landet kan læses i stenens vidnesbyrd og lovord her til højre.     Neget stod for stræbsom slid		HER UNDER HVILER STØVET AF DEN RETSKAFNE OG KJÆRLIGE MAND OG FADER   EFTER 35 AARS KJÆRLIGT ÆGTESKAB BEGRÆDER HANS EFTERLADTE HUSTRU BENDTE MARIE JØRGENSDATTER, MED SØN OG 2 DØTTRE, HANS BORTGANG FRA DENNE VERDEN, 2 DØTTRE MODTAGE HAM HISSET. VELSIGNET VÆRE HANS MINDE.   Jens Larsens vidnesbyrd - Gårdejer på Søholmegård i Vigerslev
På landet var flid en ønskværdig egenskab som ikke kun skulle forstås udfra denne verdens virkelighed – eller Antikkens. Stræbsomheden var udvist overfor den opgave, som Gud havde stillet det enkelte menneske.     Olivengrenen - fred og sikkerhed   Olivengrenen blev indviet til Jupiter og Minerva, der i sin dyst med Neptun om Athen lod et oliventræ vokse op.   Kornaks   Kornaks er et antikt symbol på landvæsenet, og ses ofte som dekoration på gravmæler over jordejere.   Palmette   Palmen er både et kristent evighedssymbol, da palmen har en lang levetid, og et sejrstegn fra Antikken.           TILBAGE TIL OPLYSNINGSTID OG LANDBOREFORMER		Olivengren og neg - men hvad betyder sommerfuglen? Klik på billedet!     HER UNDER HVILER STØVET AF DEN TROFASTE ÆGTEFÆLLE OG          STRÆBSOMME MODER          BENTHE MARIE          JØRGENSDATTER     FAR NU VEL, DET ER FULDBRAGT DAGENS SOL OG NATTENS STJERNER SNART JEG SEER EN STØRRE PRAGT THI JEG REISER TIL DET FJERNE DID HVOR HIMLENS STJERNEKRANDS STRAALER I EN EVIG GLANDS     Benthe Marie Jørgensdatters vidnesbyrd -Benthe Marie var fra Spurvegården i Hvidovre

Oldtidens monumenter

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

1800-tallets gravminder på Hvidovre Kirkegård stræber efter ophøjethed i Evigheden.  Gårdejren valgte et formsprog til deres gravsten, der har sin oprindelse i Oplysningstidens rationelle dyrkelse af Naturen og Antikken.

Hvidovre Kirkegårds oprestående gravminder er minimonumenter i sort og rød granit. De er blankpolerede, og inskriptionen er sat i store klassiske bogstaver - forgyldt naturligvis.

Dekorationerne er elementer fra det sene 1700-tals nyklassisistiske inspiration fra Antikken.

Klik på de blå tekst-links og læs om obelisken fra Ægypten, stelen fra Grækenland, og cippus'en fra Rom.

Mod slutningen af 1800-tallet stod Antikkens gravmindeformer mestendels for en klassisk ærværdighed, da de havde været i brug på danske landsbykirkegårde siden 1780'erne. 

Gravmindernes formsprog har i Hvidovre Sogn næppe noget slægtsskab med dødsopfattelsen blandt oplysningtidens adelige og byernes borgerskab 100 år forinden. 

Antikkens formsprog og billedsprog

Døden som en del af naturens kredsløb var oplysningstidens billede på døden. Antikkens guder var billedsprog for Oplysningens fornuft og naturvidenskab og, fra starten af 1800-tallet, på romantikkens følelsesladede dyrkelse af en blid, idyllisk Natur som ramme om Døden.

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Løvkransens løfte om Paradisets Have

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Naturromantik - Hvad er det?

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

1800-tallets adelige og intellektuelle dyrkede naturen som Guds skaberværk. Døden var nu en blid søvn vogtet af godmodige engle og ikke en pinefuld udrensning, som middelalderens kirke havde foreskrevet det.

Naturromantikken er en følelsesladet idéstrømning, hvor sorgen over den afdøde var i højsædet. Dekorationernes blide motiver skulle mildne sorgen for de efterladte.

Gravminderne prydedes med udskårne engle og kranse. Billedsproget stammede fra tidens romantiske tyske digtere som den verdensberømte Goethe. Digterne i romantikken fandt deres inspiration i myterne om Antikkens guder. 

De antikke guders kranse

Kransene symboliserede forskellige følelser og egenskaber. Kranse er et hæderstegn, men det er afgørende for fortolkningen, at man ved, hvoraf den er flettet.

Det er ikke ligegyldigt, om en krans er af egeløv, laurbær, cypres eller måske af oliven. Venus, Kærlighedens gudinde, bar kranse af myrter og roser, mens gudinden Victoria med sin krans af laurbær var et symbol på Sejr.

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Laurbær og kors

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Familien Reinhardts familiegravmæle fra 1885 er udsmykket med kors og laurbærkrans.   Gravmindet er en slående blanding af tidens romantiske optagethed af Antikkens guder og korsets kristne symbol på Paradisets Have.    Kransen er hvidmalet, og både kors og krans er udhugget i relief i stenens runde hovedagtige afslutning.   I gyldne bogstaver ønskes familien "Hvil i Fred" med det kristne begravelsesrituals ordlyd.      Laurbærkrans   Laurbær er både et sejrs- og magtsymbol, den romerske kejser Cæsars krone var af laurbær.   Laurbærkransen er samtidig et evighedssymbol – altså et symbol på det Evige liv i Paradisets Have. Laurbærtræet taber ikke sine blade om vinteren på sit naturlige voksested i middelhavsområdet.

Klik på billedet og læs mere om korsets betydning på stenen!   TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Stjerner, diamanter og palmegrene

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Familien Christensens gravmæle fra 1880 er præget af Hvidovre Kirkegårds blanding af folkelig kristen gravskik og bykirkegårdenes klassiske gravstil.   Gravmindet er udsmykket med en syvtakket stjerne, og en palmegren er indhugget forneden.   Der er diamantbosser på stenens takkede trappeagtige top. Diamanterne er dekorationer fra det sene 1700-tals nyklassisistiske dyrkelse af Antikken blandt adel og byernes borgerskab.    I 1880 var Antikken symbol på ønsket om ophøjet hvile. Kirken ønskede, at kirkegårde skulle være grønne mindehaver. Tanken fra oplysningstiden vandt 100 år senere genklang i de gudsfrygtige landsogn.		Gravmindet her henfører tanken  til Evigheden.
Klik på stjernen og træd ind i Paradisets Have.		Stjernerne på himlen   Stjernen er symbol på Evigheden. Stjernerne på himlen er de udødelige sjæle i Himmerige.   Stenen havde oprindelig et påsat kors i toppen. Korset er nu fjernet. Klik her og læs om Folkekirkens regulering af danske landsbykirkegårdes udseende.
Hvad betyder Palmen?   Palmegrenen er et sejrssymbol fra den Antikke mytologi. Succes tillægges altså den afdødes liv.   Men Palmen kan samtidig hentyde til sejren over Dødsriget - et ældgammelt billede på Døden.   Palmegrene er tillige et billede fra den mere traditionelle bibelske lære om Jesus død og opstandelse. Jerusalems gader prydedes med palmegrene, da Jesus kom til byen i Påsken.    Den kristne tolkning virker sandsynlig, når gravmindet har "Hvil i Fred" hugget i stenens nyklassistiske båndrelief.   TILBAGE TIL TABEL 1850-1900		Palmegrenen bebuder, at Himmeriges evige liv sejrer over Døden.

Hvidovre Kirkegårds eneste grottesten

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Grottestenen over familien Aller er Hvidovre Kirkegårds eneste bevarede grottesten. Julius Aller, død 1884, og Christian Aller, død 1892, var begge slagtermestre i Valby.   Grottestenen er rejst 1884, og dens billedsprog er typisk for 1800-tallets naturromantik. Stenens kanter har form af en grottes indgang og skal henlede tankerne på en idyllisk død i naturen.     Grotten   Grotten kan også tolkes som en indgang til Paradisets Have og Evigheden. De efterladtes sorg måtte mildnes ved tanken om sjælens salighed, når den fløj fra legemet efter Døden.    Prøv at besøge Benthe Marie Jørgensdatters gravsted fra 1828 dekoreret med sommerfuglen som symbol på den frigjorte sjæl.
Kors og Due   På stenens top sidder et kors og en due. Korset er temmelig interressant, fordi det imodsætning til familien Christensens og familien Andersens ligeså romantiske gravminder ikke er blevet fjernet. Læs her om kirkegårdens forsvundne kors.    Duen er kendt som et tegn på fred, men anbragt på gravmæler symboliserer den sjælen. Som billede på sjælen er duen en idyllisering af Guds Natur og altså et naturromantisk symbo.   Korset er symbol på Kristi lidelse og genopstandelse. Grotten kan derfor samtidig være et billede fra Bibelens lære om Jesus opstandelse, nemlig Jesu grotte i Getsemene Have.		Klik på billedet - læs om de folkelige kors.
Ranker af egeløv   Rundt på stenens kanter, grottens indgang, "vokser" der ranker af egeløv. Egeløvet udtrykker afdødes karakteregenskaber, som så har været styrke og vedholdenhed. Egeløv hentyder også til en ærefuld begravelse.   Egeløvet er ikke symbol fra Antikken, men et symbol på Norden. Stenen er samtidig et af det sene 1800-tals fædrelandskærlige gravminder.     Kostbar sten på kirkegårdens nordside   Grottestenen er af kostbart importeret Bremersandsten med en indsat sleben hvid marmortavle til familiegravmindets inskription. Den importerede stentype tyder på, at Julius Aller har været en velstående slagtermester. Men læs mere om gravens placering på nordsiden af kirkegården.		Klik på billedet og læs om fædrelandets egeløv.

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Gårdejernes gitre om graven mørk

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Efter 1850 blandedes de efterladtes forestillinger om Paradisets Have stadig med gamle skikke fra middelalderens kristentro og landbosamfundets folketro.   Familiegravstederne på Hvidovre Kirkegård er ikke sjældent omgærdet af gravgitre.    Gitrene holder ikke bare uønskede ude, men også den døde inde.   TIL HOLMEGÅRDEN		TIL FOLKETRO   Klik på gitteret og læs om den gamle betydning.
Gå lidt længere ned på siden og besøg gårdejerne Olsens og Madsens familiegravsteder med navneskilt på lågen.		Holmegårdslægtens gitter med livagtige vinstokke og efeu - Klik på billedet og besøg gården.
Smukt dekorerede   Gitre er en markering af slægtens fine eje, familiegravstedet.   Der er tale om en investering i et stykke håndværk, der kunne hævde familiens stand i landsognet.   Det ses tydeligt på de fine løvdekorationer formet smukt ind i gitterets støbejern.
Søren Madsen og Jens Olsen   Gårdejer Søren Madsen døde i 1882. Han var gift med Sidse Pedersdatter, som døde i 1894. Et støbejernsgitter omkranser gravstedet og gravmindet.   Gravmindet er typisk for Hvidovres gårdejere - en lodret, streng sten med et forgyldt latinsk kors indhugget i toppen.
Gårdejer af Valby Jens Olsen   Gravstedet over gårdejerslægten Olsen er afgrænset af et smukt støbejernsgitter med en høj gavl.   Gavlen forestiller solen i øst - et gammelt kristent symbol på Jesus. Gravmindet og gitteret er rejst 1873.   Over Jens Olsen, hans hustru og hans søn rejstes en sort granitstele med et kors indhugget i toppen.		Gavlen forestiller solen i øst - et gammelt kristent symbol på Jesus.

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Den døde ligger lig i hjemmet - eller Kapellet

TILBAGE TIL TABEL 1850-1900

Efter midten af 1800-tallet lagde folk på landet gudsfrygten og folketroens sørgeritualer af sig.    Andelsbevægelser, højskoler og fagforeninger havde stor del i uddannelse blandt befolkningen. Levevilkårene forbedredes som følge af økonomisk vækst i landbruget fra 1880'erne.    Døden var dog stadig tæt på. Smitsomme sygdomme og børnedødelighed krævede mange ofre, og kvinder døde ofte i barselsseng.   På Hvidovre Kirkegård kan du besøge gravmindet over barselskvinden Jensigne Cathrine Larsen.     Folk døde i deres hjem   Liget lå i en lukket stue en uges tid. I aflukket vågede familien over den afdøde for at sikre, at døden var indtruffet, inden begravlesen fandt sted.   Skinddød blev først kendt som fænomen af lægevidenskaben i oplysningstiden. Først i 1920'erne blev det almindeligt at en læge tilså den døde.		Guldaldermalere romantiserede landbosamfundets folketro og overtro - her ses vågenatten over en en døende   Jørgen Sonne, 1886 "Der våges over en syg"  - udlånt af databasen "Guldalderens billedkunst"
Kapellet   Kapellet sydvest for kirken er fra slutningen af 1800-tallet og er et hus, der i sin oprindelse fortæller et stykke socialhistorie fra landsamfundet Hvidovre Sogn.   Ved dødsfald var det skik og brug, at afdøde blev lagt frem i stadsestuen på gårdene i åben kiste. De fattige, som var uden stadsestue, lod i stedet afdøde stå i kirken.   Det affødte i begyndelsen af 1870'erne protester fra gårdejerne, som ikke ønskede at have de fattiges afdøde stående i kirken under de øvrige kirkelige handlinger.   I 1875 lod sognerådet derfor et ”liighus” opføre, og kapellet er endnu formelt kommunal ejendom.   Over kapellets dør svæver Dødens Engel i et relief. Den smukke barnelignende engel var 1800-tallets populære symbol på en blid og nænsom død, ja vel nærmest Dødens budbringer.     TILBAGE TIL TABEL 1850-1900